AIDA

Opført fra 11. - 26. marts på Det Hem'lige Teater, Kjellerupsgade i Aalborg, 2011.



EN ANDEN ROMEO OG JULIE FORTÆLLING

”Aida” er en fantastisk pop/rock-musical med musik af selveste Sir Elton John og tekst af Tim Rice. Musicalen havde premiere på Broadway i 2000. ”Aida” appellerer musikalsk til alle med hang til god pop- og rock-musik. Den er bygget på den italienske komponist Guiseppe Verdis opera af samme navn.

”Aida” er en klassisk Romeo og Julie fortælling, hvor to kulturer mødes og både had og kærlighed opstår. Manglende forståelse og indsigt for kulturelle forskelle skaber konflikterne, men med kærlighed kan man overkomme og overvinde meget. Dog ender ikke alle kærlighedshistorier lykkeligt, og vi må i stedet tage ved lære af dem.

”Aida” er ikke blot en eventyrfortælling, men rummer følelser, konflikter og problemstillinger vi alle kan møde, også i Danmark i år 2011. I forestillingens hovedtemaer, kærlighed og kultur, kan der drages mange paralleller til det moderne samfund og moderne konflikter. De er ligeså centrale nu, som de var, da Shakespeare skrev Romeo og Julie.



DEN KREATIVE LEDELSE

Til denne sæsons opsætning af Elton John og Tim Rice's musical "AIDA" er instruktøren Pia Mourier. Hun er uddannet ved Aarhus Teaterskole i 1982. Hun har siden virket som skuespiller, instruktør, konsulent i kropsprog og kommunikation og dramaunderviser i hele landet. Pt. er hun ansat på Aalborg Teater som skuespiller, og sidder derudover i styregruppen af Transformator på Aalborg Teater. Pia Mourier er derudover bestyrer og værtinde af Caféva. En moderne dabatcafé for kvinder. Caféva findes både i Hjørring og Aalborg.

Sanginstruktøren er Anne-Marie Hassing. Hun er uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium i 2003 med rytmisk sang som hovedfag. Underviser i bl.a. solosang, klaver og drama i den Musiske Skole i Aalborg. Er professionel kor-arrangør for diverse danske artister. Skriver og opsætter børnemusicals til bl.a. kirker og ungdomsskoler. Har bl.a. arbejdet sammen med / indspiller for Sarah Brightman, Lars Lilholt, Sigurd Barret og Dansk Melodi Grand Prix 2005 + 2008 m. fl. Hun var pladeaktuel i 2008 med den unikke special-udgivelse ”Mit Eventyr”.

Vores kapelmester hedder Tue Larsen. Han er uddannet rytmisk musiker/musiklærer ved Nordisk Musikkonservatorium i 2001. Han har undervist i samspil, klaver og musik-edb ved Den Rytmiske Dag- og Aftenskole i Aalborg. Han spiller keyboards og synger backingvokal i showbandet THE REAL FAKE STARS. Komponerede selv bestillingsmusik til Brønderslev Amatørscene i 2004-2005. Han arbejder nu til daglig som selvlært grafiker/layouter og webdesigner/-master ved Hjørring Musiske skole.

Vores koreograf hedder Trine R. Lunild. Hun er bosat i Nørresundby og har danset i mange år i forskellige sammenhænge. Hun er ikke uddannet indenfor dans, men modtager selv undervisning. Hun skal sammen med vores instruktør instruere spillerne gennem ca. 2-3 danse i forestillingen.


Aida_Plakathjemmside.jpg