Bag Forestillingerne
Musicaliber Aalborg er en frivillig musical-forening, som siden 1989 har sat musical-forestillinger op på Aalborg’s friscener. Næsten alting, fra skuespillere og musikere til medhjælpere bag scenen, ved baren og i bestyrelsen, er frivillige, som hvert år kommer sammen om vores fælles kærlighed til musicals og scenekunst! Men hvordan bliver en forestilling til, hvordan vælger vi vores forestillinger, og hvem står for de mange poster, som skal fyldes?
Valg af Forestilling
Før vi kan begynde at stable en forestilling på benene, skal bestyrelsen selvfølgelig finde en forestilling først! I året før går bestyrelsens medlemmer med hjernen i blød for at finde frem til en passende forestilling til næste år - Nogle gange er det let at finde den rigtige musical, men andre gange kan processen tage længere tid. I Musicaliber Aalborg forsøger vi så vidt som muligt at variere vores musical-genre, så vi, over en periode, vil have spillet dramaer, komedier, tragedier, danse-forestillinger og meget andet. Det, og mange andre ting går ind i valget af forestilling - F.eks. kan praktiske behov, såsom bandets størrelse eller krav til skuespillere, være bærende i den afgørende beslutning.
Musicaliber Aalborg opstiller musical-forestillinger, som tidligere har været opsat i professionelle rammer. Det kræver en licens og kontrakt, som skrives med ejeren af den givne forestilling.
Vi har tidligere brugt Music Theatre International, Concord Theatricals og Dansk Teaterforlag til vores licenser. Disse licens-forlag stiller licenser til rådighed for professionelle og amatør-scener, som kan anmode at få adgang til deres musicals mod en licens-betaling. Det er også forlagene, der sætter eventuelle krav til skuespillere, musikere, scenografi og meget andet.
Når forestillingen er valgt, anmoder vi om licensen, og så begynder næste skridt - at finde vores KLUMP!
“KLUMP”
Hvis du har fulgt Musicaliber Aalborg på sociale medier, kan det være, at du er faldet over ordet “KLUMP”. KLUMP står for “Kreativ Ledelse Under Musicaliber Produktion”; altså vores instruktør-team! Hvert år hyrer Musicaliber en ny KLUMP blandt Aalborg og omegn’s professionelle instruktører, musikere, skuespillere, dansere og korledere, og i sidste ende er det dem, der står for selve produktionen af vores forestilling!
KLUMP består af fire roller:
Instruktøren, som står for den generelle kreative vision for forestilling, instruktion af skuspillere m.m. Instruktøren har ofte været skuespillere fra Aalborg Teater og andre, lokale teatre og skuespillerinstruktører fra forskellige Skuespiller-Grundforløb i Jylland. Vi bestræber os altid på at finde en instruktør med stor interesse indenfor talentudvikling, men som også har stor faglighed og erfaring, som de videregiver til vores skuespillere.
Vocalcoachen (eller korlederen), som oplærer castet i forestillingens sange og kor-satster. Da vi udelukkende laver musicals, er vores vocalcoach en utroligt vigtig rolle, som er dækket af uddannede sangere og korledere fra Aalborg Universitet eller Aalborg Musikkonservatorium. I praktis gennemgår vocalcoachen alle sange og kor-satser med castet, skaber øvefiler til hjemmeøvelse og gennemgår vigtige sange med solister, så alle er både trygge og klar til at synge på scenen!
Koreografen, som står for at lære castet koreografi og dans til forestillingen. Mange musicals er også intense danse-forestillinger med komplekse danse-rutiner, mens andre