Hvad er Musicaliber?

Musicaliber Aalborg er en teater- og musicalforening med hjemsted i Aalborg. Foreningen arbejder bl.a. med at opsætte musicals på højt niveau med amatører som de centrale aktører. Vores sæson består som regel, af en årlig musical, opført i foråret på Det Hem’lige Teater.

Atlantis 2004, 1.jpg

Vi forsøger altid at lave en unik fortolkning af forestillingerne i den grad rettighederne tillader det, og vi forsøger hver gang, at sikre publikum og de medvirkende en ny og spændende oplevelse med lokale talenter på scenen.


Hvad spiller vi?

Musicals, selvfølgelig! I løbet af årene har vi spillet et utal af forestillinger, fra det dramatiske til det komiske, med små og store casts, pop, jazz og alt muligt andet. Dog har vi visse praktiske begrænsninger - som en mindre forening, spiller vi oftest forestillinger, som kræver et cast på mellem 10-16 skuespillere og bands på 4-8 medlemmer, alt efter forestillingens krav.

Vi spiller også gerne forestillinger, som udnytter at vi ofte spille i små, mørklagte teater-omgivelser (det, som nogle gange kaldes en “black box scene”), så vi ikke skal ud i at designe en voldsom scenografi. Til gengæld har hver en skuespiller meget at se til, og lys og lyd kan skabe en mere intim og tæt ramme, der klæder de forestillinger, vi oftest spiller!

Er man interesseret i at se hvad vi tidligere har spillet, kan man kigge under Om Os -> Tidligere Forestillinger i menuen.

Lykkes det?

Musicaliber Aalborg er en stor dynamisk gruppe unge med et højt ambitionsniveau. Flere af de unge talenter, der har været på scenen for Musicaliber Aalborg, har efterfølgende været i stand til at skabe sig en karriere på de skrå brædder over hele landet, inden for forskellige genrer som teater, musicals, bands, TV shows med mere. Noget vi, som en talentudviklende forening, naturligvis er meget stolte af. Netop fordi udvikling af lokale talenter er et af foreningens primære formål.

FAME 2005, 1.jpg

Hvem kan være med?

Vores medlemmer er hovedsagelig dem, som er med i årets forestilling, samt de personer, der har været med i tidligere forestillinger. Vi har optagelsesprøve til alle vores musicalopsætninger for alle skuespillere, så vi har i dag en medlemsskare med et højt niveau - et niveau vi er meget stolte af!

Foreningen er åben for alle, der har lyst til at prøve kræfter med musicals - enten på scenen, i orkesteret eller bag kulisserne. Alle der er interesserede i at stå på scenen til vores musicals, skal dog til audition til den givne forestilling - så følg os på Facebook og Instagram og check siden her for at se, hvornår den næste audition holdes!


Joseph, 1.JPG